Klimaspring event

20. juni inviterer Klimaspring til temaevent i Uldum. Hvordan giver klimatilpasning mere værdi og mere velfærd? Se Klimasprings syv "ready to use" produkter og vær med, når vi lancerer et nyt netværk om klimatilpasning med merværdi for små og mindre kommuner

En række mindre og mellemstore byer skal i de kommende år opgradere deres kloaksystemer, hvor spildevand og regnvand skal separeres. Resultatet er ofte to kloakdæksler og en regning på et tocifret millionbeløb. Vi skal have mere for pengene!

Derfor spørger vi: Hvordan kommer vi ud af den økonomiske og lovgivningsmæssige gråzone og gør Klimatilpasning med merværdi til reglen frem for undtagelsen.

  • Hvordan gør vi den forskel, som kun kan mærkes til noget målbart, så vi undgår den usikkerhed som følger med, når flere formål skal opfyldes i samme løsning?
  • Hvordan skaber vi de gode beslutningsrum, som skal til for at skabe gode byrum? Hvordan gør vi merværdierne konkrete og attraktive for borgerne? Og hvilke parametre er vigtige for kommuner og forsyninger til at understøtte finansiering og beslutning om klimatilpasning med merværdi?

Vi nærmer os svaret gennem en række oplæg, der viser, hvordan vi kan indfange den værdi, der skabes, så vi både kan prissætte, det vi måler, og måle det, vi sætter pris på.

Du kan også opleve Klimasprings syv ”ready to use” produkter. Løsningerne udgør en ny generation af produkter, der er skabt til aktivitet, samvær, leg, varieret natur og meget andet.

Arrangementet henvender sig til kommuner, forsyninger og boligforeninger, som ønsker mere liv, leg og velfærd for færre kroner samt virksomheder, der arbejder med klimatilpasningsløsninger med fokus på merværdi.

Nyt netværk for klimatilpasning
Arrangementet markerer samtidig opstart på Klima Next. Et netværk, der henvender sig til landets små og mellemstore kommuner og forsyninger, som står overfor at skulle investere store beløb i tilpasningen af deres kloaknet.

Kommuner, der har en størrelse, hvor:
1. investeringen formentlig er en af de største i kommunen de kommende år.
2. størrelsen af kommunen tillader større agilitet – både fysisk og i forhold til tværgående samarbejde samt inddragelse af borgere og andre lokale aktører.


Hvornår:
Tirsdag d. 20 juni 2017 fra kl. 10-14.

Hvor: Uldum Kro, Søndergade 19, 7171 Uldum 

Tilmelding og mere information om arrangementet: Peter Hinsby, ph@smithinnovation.dk

Download invitation inkl. program for dagen (pdf)