Alternativ finansiering af klimatilpasningsløsninger

Med prejekt nummer 15 spørger vi, hvordan klimatilpasning kan gøres rentabel og attraktiv at investere i for alternative investeringskilder.

 

Der er penge i vand. Både det som vi gerne vil holde ude, og det vand vi kan lide at se på.

Forsikringsselskaber udbetaler hvert år milliarder i erstatning for klimarelaterede skader. Omvendt påvirker blågrønne områder ejendomspriserne positivt. Når man beregner værdien af et klimatilpasningstiltag, kan man derfor både se på de penge, der spares i skadesomkostninger og den værditilførsel, som løsninger med merværdi i form af grønne byrum eller blå kanaler bidrager med. Der er altså et klart økonomisk potentiale i at samtænke klimatilpasning på tværs af behov og hensyn. Men hvem skal gøre det, når ansvaret ikke entydigt kan placeres? Og hvad er forholdet mellem investeringer og gevinster? Hvem skal betale og hvem kommer klimatilpasningskronerne til gode? Kommunen, forsyningerne, de private husejere eller forsikringsselskaberne?

Klimatilpasning som langtidsholdbart investeringsemne
Vi ved at de langsigtede totaløkonomiske effekter ved at investere i stor skala og helhedsorienteret vandhåndtering er positive. Men manglende likviditet og uklar ansvarsfordeling kan forhindre, at investeringerne finder sted. Så hvordan matcher vi behovet for investeringsemner, der over en lang tidshorisont giver et højere afkast end gængse aktiver med klimatilpasning.