Løft landsbyerne - Klimaspring-event i Hundslund den 18. januar

En række mindre og mellemstore byer skal i de kommende år opgradere deres kloaksystemer, hvor spildevand og regnvand skal separeres. Resultatet er ofte to kloakdæksler og en regning på et tocifret millionbeløb. Men vi kan få mere for pengene. Vær med, når vi giver et bud på, hvordan klimatilpasning kan være med til at løfte de danske landsbyer ved at skabe attraktive byrum og landskaber.

Forsyninger og kommuner uden for landets større byer står over for en række udfordringer, når de inden for gældende budgetter skal håndtere borgernes forventninger til infrastruktur og forsyning, der fungerer hele året og er på niveau fra det, man kender fra de større byer. 

Vær med, og hør hvordan klimatilpasning kan være med til at løfte landsbyerne i Danmark, når man i stedet for at gemme løsningerne væk under jorden bruger dem aktivt til at skabe attraktive byrum og landskaber.

Vi giver en række inspirerende eksempler på, hvordan man kan gøre klimatilpasning til løftestang i mindre og mellemstore byer, der i de kommende år skal opgradere deres kloaksystemer, men hvor resultatet skal være mere end to kloakdæksler og en regning på et tocifret millionbeløb.

Samtidig præsenterer vi et nyt netværk for landsbyer, som kan være med til at sikre, at man finder det rigtige projekt på tværs af kommune og forsyning. 

Mød:

  • Michael Lind Frandsen, proceschef, Samn Forsyning og Kristina Andersen, Odder Kommune og hør, hvordan man skifter rør og rendegravere ud med liv, leg og læring i landsbyen Hundslund.
  • Tyge Mortensen, stolt landsby-beboer, mønsterbryder og fremtidsforsker. Hør hans bud på landsbyernes fremtid i en tid, hvor verden samler sig i storbyerne.
  • Jens Peter Jensen, leder af den sociale innovationsplatform ved Marselisborgcentret og hør, hvordan man får regnvand og rehabilitering til at gå hånd i hånd i landsbyen Skibbild-Nøvling 2 km fra det nye ”Supersygehus” i Gødstrup.

Arrangementet henvender sig til kommuner, forsyninger og boligforeninger som ønsker mere liv, leg og velfærdfor færre kroner samt virksomheder, der arbejder med klimatilpasningsløsninger med fokus på merværdi.

Download invitation (pdf)

Dato og tid: 18. januar kl. 10-15

Sted: Landevejen 30, 8350 Hundslund

Tilmelding og mere information: Kontakt Peter Hinsby, ph@smithinnovation.dk